Udstilling i Lyngby Mølle

Fra den 13.–21. juni udstiller jeg sammen med kunstnere fra Kunstnernes Åbne Døre i Lyngby-Taarbæk på Lyngby Mølle.

På udstillingen viser jeg både nye og tidligere værker. Flere af de nye arbejder kredser om mennesker og de historier, der opstår mellem os. Et af værkerne viser en ældre mand, som kigger tilbage på sit yngre jeg. Andre værker tager udgangspunkt i situationer, hvor mennesker er tæt på hinanden uden nødvendigvis at dele det samme øjeblik.

Som i meget af mit arbejde er relationer, nærvær og de små menneskelige fortællinger et gennemgående tema. Flere af værkerne bevæger sig også væk fra det klassiske firkantede lærred, hvor formen bliver en aktiv del af fortællingen.

Lyngby Mølle danner en særlig ramme om udstillingen. Her mødes forskellige kunstneriske udtryk, materialer og fortællinger, og værkerne får mulighed for at stå i dialog med både rummet og hinanden.

Ferniseringen finder sted lørdag den 13. juni kl. 11.00.

Jeg er selv til stede søndag den 14. juni og søndag den 21. juni og fortæller gerne om værkerne.
Åbningstider:
Hverdage kl. 12–17
Weekender kl. 11–16

Kommende
udstillinger / events

Udstilling hos Hempel’s Kunstforening med figurative malerier, hvor menneskelige møder, spændinger og stille øjeblikke udfoldes gennem farver, rum og materialer med fokus på nærvær og sanselighed.
Jeg deltager på CPH Art Space den 14.–16. august i Nordhavn med en række nye værker. Kig forbi Terminal 13, oplev værkerne i virkeligheden – og sig hej.
Jeg holder åbent atelier 19/9–20/9 i forbindelse med Kunstnernes Åbne Døre. Kig forbi og oplev, hvor mine værker bliver til – jeg glæder mig til at byde jer velkommen.
Add to Calendar
;