Jeg tror på, at kreativitet handler om mere end bare æstetik – det handler om at skabe forbindelse.
Mine værker tager ofte afsæt i de små, personlige fortællinger, vi deler med hinanden. Gennem ansigter, former og farver arbejder jeg med nuancerne, der skaber dybde og nærvær i fortællingen.
Jeg stræber efter at integrere genbrug og upcycling i mit arbejde som billedkunstner, så vidt det overhovedet er muligt. Jeg ser det som en måde at skabe forbindelse mellem kunst og materialernes egen historie. Gamle krydsfinerplader, træflader og andre genbrugte materialer bliver en aktiv del af værkerne – de tilføjer tekstur, dybde og en særlig sjæl, som ikke kan opnås på traditionelle lærreder.
Mit visuelle sprog udfordrer det traditionelle format. Jeg søger hele tiden at sprænge rammerne – bogstaveligt talt – ved at arbejde ud over det firkantede lærred. Hvert værk bliver en kombination af omhyggeligt håndværk, intuition og en udforskning af nye teknikker og materialer.