Skygger om natten kan virkelig være uhyggelige, ikke?

For mig var det skyggen af en hund, der slet ikke fandtes, der skræmte mig mest. Jeg var omkring 5-6 år gammel og vågnede flere nætter i træk med hjertet oppe i halsen. Skyggen dukkede op i mørket på væggen – altid den samme form, altid det samme udtryk, selvom der ikke var nogen hund i nærheden.

Maleriet er inspireret af de tilbagevendende mareridt fra den periode. Det handler ikke kun om frygten i sig selv, men også om den mærkelige måde, vores fantasi og underbevidsthed kan skabe noget så virkeligt ud af ingenting. Skygger, der sætter sig fast – længe efter lyset er tændt.