Hallo darkness, my old friend

Skygger om natten kan virkelig være uhyggelige, ikke?

For mig var det skyggen af en hund, der slet ikke fandtes, der skræmte mig mest. Jeg var omkring 5-6 år gammel og vågnede flere nætter i træk med hjertet oppe i halsen. Skyggen dukkede op i mørket på væggen – altid den samme form, altid det samme udtryk, selvom der ikke var nogen hund i nærheden.

Maleriet er inspireret af de tilbagevendende mareridt fra den periode. Det handler ikke kun om frygten i sig selv, men også om den mærkelige måde, vores fantasi og underbevidsthed kan skabe noget så virkeligt ud af ingenting. Skygger, der sætter sig fast – længe efter lyset er tændt.