To mennesker sidder tæt sammen under den samme paraply. De deler det samme lille rum og er beskyttet mod regnen sammen. Alligevel er deres opmærksomhed rettet hvert sit sted.

I regnen handler om nærvær – og måske især om det modsatte. Om de øjeblikke, hvor vi fysisk er sammen med et andet menneske, men alligevel befinder os et helt andet sted.

Det er en situation, jeg tror, mange kender. Man sidder ved siden af hinanden i toget, på caféen eller hjemme i sofaen. Tæt på hinanden, men optaget af hver sin lille verden. Det behøver ikke nødvendigvis være trist eller forkert. Det er bare blevet en del af den måde, vi er sammen på.

I værket bliver paraplyen et fælles rum omkring de to personer. Den holder regnen ude og bringer dem fysisk tættere sammen, mens deres blikke og telefoner trækker dem i hver sin retning.

Værket er malet på udskåret OSB-plade. Her følger værkets ydre form motivet i stedet for at være begrænset af det traditionelle firkantede format. Paraplyen, personerne og regnen er derfor ikke kun motivet i maleriet – de er også med til at bestemme selve værkets form.