“Some Day They Leave” er en personlig hyldest til min 15-årige datter – og til den stille erkendelse af, at barndommen ikke varer evigt. Maleriet udspringer af en særlig blanding af stolthed og uro: Stolt over den unge person, hun er ved at blive, og ængstelig over, at hun en dag snart skal videre ud i verden på egne ben. Jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage – på da hun var et lille fnug med store øjne og åbne arme. På hvor hurtigt årene er gået. På de utallige øjeblikke, der har formet os begge.
Maleriet er inspireret af både de ting, jeg har forsøgt at lære hende – og de mange ting, hun ubevidst har lært mig. Det handler om kærlighed, forandring og det svære i at give slip, samtidig med at man hepper på, at hun flyver højt.
Det er ikke et farvel. Men et øjebliks stilstand, hvor jeg mærker, hvad det betyder at have fulgt et menneske tæt – og vide, at hun en dag vil finde sin egen vej.
